RKKP logisk datamodel version 2.0

Header Image
Project:

Formål




Den logiske datamodel (LDM) kan anvendes til at identificere variabler og udfaldsrum, som burde være ens defineret på tværs af databaser, men som ikke er det endnu. Derfor er formålet med modellen at standardisere datastrukturer, dataindhold og variabelnavne på tværs af de kliniske kvalitetsdatabaser.



Om datamodellen



Den logiske datamodel er udviklet over to år internt i RKKP med hjælp fra en ekstern metodekonsulent. Ved udviklingen har 30 kliniske kvalitetsdatabaser og deres tilsammen 7.000 variabler indgået i arbejdet. Den anvendte metode har været at udfolde begrebsmodellen til en logisk datamodel, så alle data fra de involverede databaser kan holdes i den logiske datamodel. Idet de kliniske kvalitetsdatabaser indeholder data fra elektroniske patientjournaler (EPJ), nationale registre, klassifikationer mv. er modellen relativt bred. Den er imidlertid ikke lige så bred som en EPJ, fordi mange data i en EPJ ikke er relevante for kliniske kvalitetsdatabaser. Det gælder fx data fra bookingsystemer og resurse-/kapacitetregistrering. Det er version 2.0 af den logiske datamodel, som er offentliggjort her. Henvendelser vedrørende modellen kan sendes til rkkp@rkkp.dk